Wild Cards til blandt andet Giro d’Italia uddelt. Uno-X med i flere løb
Arrangørerne af Giro d’Italia og en række andre af verdens største cykelløb, RCS Sport, har uddelt Wild Cards til en række løb. Til Giro’en, der skal køres den 4. til 26. maj er der givet Wild Cards til italienske Team Polti Kometa, schweiziske Tudor Pro Cycling Team og italienske VF Group-Bardiani CSF-Faizane. Desuden deltager de 18 WorldTour teams samt de førende Procontinentale team Israel-Premier Tech.
I Strade Bianche, der skal køres den 2. marts er der givet Wild Cards til italienske Corratec – Vini Fantini, schweiziske Q36.5 Pro Cycling, Team Polti Kometa og Tudor Pro Cycling. Her deltager også Israel-Premier Tech, norske Uno-X Mobility og belgiske Lotto Dstny, der har fået adgang via deres placering på Procontinental ranglisten.
Til Tirreno-Adriatico, der skal køres den 4. til 10. marts, er der givet Wild Cards til Corratec – Vine Fantini, Q36.5 Pro Cycling, Team Polti Kometa og Tudor Pro, Uno-X og VF Group-Bardiani CSF-Faizane.
Til Milano-Sanremo, der skal køres den 16. marts får Israel-Premier Tech, Lotto Dstny, Uni-X Mobility, Corratec – Vini Fantini, Team Polti Kometa, Tudor Pro Cycling og VF Group-Bardiani CSF-Faizane adgang.
I alle ovenstående løb deltager også de 18 WorldTour teams.