Vingegaard overvejer Giro-Tour double
Dobbelte Tour de France-vinder Jonas Vingegaard har den tredje sejr i Tour’en som det helt store mål i 2024. Desuden vil han se om det er muligt at køre Vuelta a Espana efterfølgende, og ramme det samme høje niveau i to Grand Tours i samme sæson. I sidste års Vuelta blev det til en andenplads efter holdkammerat Sepp Kuss, trods sygdom undervejs.
Men Vingegaard vil også holde øje med om det i år kan lykkedes for hans rival Tadej Pogacar at have højt niveau i både Giro d’Italia og Tour de France, og overvejer selv at forsøge at vinde de to løb i samme år i fremtiden. Det udtaler han til Wielerflits i forbindelse med Gran Camiño, der køres i disse dag i Spanien.
Den seneste til at vinde Giro d’Italia og Tour de France i samme år var Marco Pantani i 1998. Året hvor cykelsporten blev ramt af den store Festina-dopingskandale.