Udsigt til opgør mellem verdensklassepar torsdag i Ballerup Super Arena
Når DBC (Dansk Bicycle Club) torsdag indleder banesæsonen i Ballerup Super Arena med åbningsstævnet venter der tilskuerne store cykeloplevelser. En lang række af de danske verdensklassebanesryttere har nemlig meldt deres deltagelse.
Specielt er der lagt op til et super spændende opgør i aftenens parløb mellem to par, der tilhører verdenseliten. På dagen kører Casper Pedersen sammen med Niklas Larsen, mens Casper Folsach er i par med Julius Johansen. Alle fire ryttere i den absolutte verdenselite. Blandt andet kan det nævnes at Casper Folsach/Niklas Larsen i april blev nr. fire ved VM i Hong Kong, mens Julius Johansen er U19 verdensmester med Mathias Larsen.
Og så er det værd at bemærke, at Niklas Larsen i weekenden vandt tre DM-titler i Odense, mens Casper Folsach vandt to af slagsen og Casper Pedersen var med på Team Giant-Castelli vinder i holdrofølgelse.
Men mange flere profiler deltager i torsdag løb. Arrangørerne vil snarest offentliggøre startlisterne. Der bliver verdensklasse cykelløb torsdag i Ballerup Super Arena.