Internationalt landevej

Sejr til Par nr. 7 i Aarhus

Det blev Par nr. 7 bestående af Elias Helleskov Busk og Morten Høgh Abel Jensen, der tirsdag  vandt Kay Werners Mindeløb på Aarhus Cyklebane. Løbet blev kørt som en omniumserie for par over syv afdelinger.

Det indledende linjeløb blev vundet af Nicklas O. Pedersen. Anden afdeling var et udskilningsløb, hvor Morten Høgh Abel Jensen sejrede, tredje afdeling var et spurtløb, hvor Rasmus Søgaard var hurtigst. Veteran Christian Moberg vandt fjerde afdeling, et linjeløb, mens Elias Helleskov Busk vandt udskilningløbet, der var femte afdeling. Sjette afdeling var et spurtløb hvor den lokale Johannes Ollerup Sall var hurtigst. Der blev afsluttet med et pointløb over 40 omgange for alle deltagende ryttere. Der blev kørt meget aggressivt fra start til slut. Elias Helleskov Busk og Morten Høgh Abel Jensen fra Par nr. 7 viste sig dog som den stærkeste.

De øvrige par på det samlede podie blev Nicklas O. Pedersen/Christian Moberg og Simon Bigum/Kasper Linde.

Læs komplet beretning fra dagen på http://www.aarhuscyklebane.dk/?p=4474