Den olympiske mester kommer ikke til Paris
Cykelforbundet i Ecuador har mandag offentliggjort at den olympiske mester i landevejscykling fra OL i Tokyo, Ricard Carapaz, ikke kommer til at forsvare sin titel ved sommerens OL i Paris. Det sydamerikanske land har blot en plads til sommerens OL-løb og den går til den formstærke Jhonatan Narvaez fra Ineos Grenadiers. Baggrunden for beslutningen er indkørte verdensranglistepoint i 2024.
Carapaz har offentliggjort en video på sociale medier, hvor han ønsker Narvaez, der vandt første etape i årets Giro d’Italia held og lykke.
Danmark har fire pladser til landevejsløbet i Paris. Læs i nedenstående mere om dette.