Tour de FranceTour de France 2024

Vingegaard: En lille sejr for mig

Tvivlen om at den dobbelte Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard, var tilbage på et højt niveau i dette års Tour de France efter hans voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt blev, ihverfald for en tid, bragt til skamme, da danskeren var i stand til at følge med Tadej Pogacar, da sloveneren angreb på San Luca-stigningen i Bologna på søndagens anden Tour de France-etape.

“Det er en lille sejr for mig, at jeg var i stand til at følge Pogacar”, sagde Vingegaard efterfølgende. “Jeg troede det kunne blive en af de etaper, hvor jeg kunne tabe tid. De stejle stigninger i finalen er ikke min specialitet, men jeg havde det godt”. Danskeren og sloveneren besluttede ovenikøbet at arbejde sammen for at vinde tid på de øvrige konkurrenter. “Jeg er glad for at kunne sige jeg er på niveau igen. Forhåbentlig er dette starten på tre fantastiske uger”.

Husk at du via SportsBog.dk blandt andet kan købe bogen De Danske Tour de France Helte. Husk at du via SportBog.dk kan købe den nye danske Tour de France-bog 40 Utrolige Tour de France-historier.