Norsk rytter død efter styrt under Østrig Rundt
Cykelsporten er ramt af endnu en tragedie. 25-årige norske Andre Drege er død efter et styrt under en nedkørsel fra Grossglockner på lørdagens etape i Østrig Rundt.
Drege kørte for det norske Team Coop – Repsol, som han kom ind på i 2021. Han har i år vundet Tour of Rhodos og en etape i det franske Tour du Loir et Cher.