Bane

Casper Folsach og Niklas Larsen sikrede Danmark World Cup guld i parløb

Casper Folsach og Niklas Larsen sikrede søndag Danmark World Cup guld i Manchester efter et meget dramatisk parløb.

Parløbet blev kørt over 120 omgange og tolv spurter, men det hele blev afgjort i parløbets sidste spurt. efter at det danske par havde vundet tiende og ellevte spurt. Verdensmesterne fra Frankrig (Benjamin Thomas og Morgan Kneisky) og det danske par stod indenfinale spurten lige med hver 46 point.

Danmark passerede dog målstregen før Frankrig, og sikrede sig dermed guldet. Ingen af parrene scorede point, og sluttede dermed begge par på de 46 point. De to par havde kort inden finalen sikret sig en omgang og 20 point sammen med det spanske og polske par. Polen fik bronze med 37 point.

De super stærke belgier Kenny De Ketele/Moreno De Pauw måtte nøjes med femtepladsen og hollænderne Wim Stroetinga/Yoeri Havik blev nr. ni.

I en samlede World Cup er Danmark på tredjepladsen i parløb efter de to afdelinger. Frankrig fører med 850 point, Belgien er nr. to med 800 point og Danmark altså nr. tre med 750 point. Næste afdeling er i canadiske Milton den 1. til 3. december.

Dermed blev det til hele fore danske medaljer ved World Cup afdelingen i Manchester. Niklas Larsen fik sølv i omnium, 4000 meter hold sølv i holdforfølgelse og Amalie Dideriksen bronze i omnium.

Annonce: