100 år siden: Danmarks første OL-medalje i cykling
I år er det 100 år siden at Danmark vandt den første OL-medalje i cykelsport.
Det gjorde Willy Falck Hansen og Edmund Hansen i tandem, og som det er i år, så var OL 1924 også i Paris.
De danske par blev blot besejret af franskmændene Lucien Choury/Jean Cugnot. Det blev til hollandske bronze med Gerald Henri Bosch Van Drakestein og Mauritius Peeters.
OL blev kørt på det berømte Vélodrome de Vincennes, hvor der i øvrigt var Tour de France finale mellem 1968 og 1974.
Willy Falck Hansen, også kaldet for Spejderen, er blandt de største cykelstjerner Danmark har haft. Han levede fra 1906 til 1978 og blev olympisk mester i 1000 meter på tid i Amsterdam i 1928, hvor han også vandt bronze i sprint. Han blev en meget kontroversiel professionel verdensmester i sprint på Ordrupbanen i 1931, men allerede amatørverdensmester i 1928 i Budapest. I starten af 1930’erne blev han 6-dagesstjerne i Forum, og siden også sportslig leder for Vinterbanen,
Edmund Hansen levede fra 1900 til 1995. Han blev dansk mester i sprint i 1924 og 1925.