Flere medaljer uddelt i Ballerup. Sølv i scratch til Tobias Aagaard
Ud over at Danmark vandt guld i holdforfølgelse blev der også uddelt en række andre medaljesæt ved torsdagens løb ved bane-VM i Ballerup Super Arena.
Ally Wollaston fra New Zealand sejrede i udskilning. Sølvet gik til favorit Lotte Kopecky fra Belgien og bronze til Jennifer Valente fra USA. Danske Ellen Klinge blev nr. 18.
I mændenes keirin sejrede japanske Kento Yamasaki foran israelske Mikhail Yakovslev og colombianske Kevin Santiago Chavarro. De hollandske favoritter skuffede.
I scratch blev det til dansk sølv til Tobias Aagaard. Japansk guld ved Kazushige Kuboki. Det blev bronze til franske Clement Petit. Tobias Aagaard vandt dermed Danmarks tredje medalje nogensinde i scratch. Alex Rasmussen vandt guld i 2005 og 2010.
I kvindernes holdforfølgelse blev det til britisk guld, da de i finalen fik hentet Tyskland.
I kampen om bronzen indhentede Italien Canada.