BaneTopartikler

Rodenberg vil satse på banen

Længe så mange Frederik Rodenberg som en rytter, der kunne få en stor karriere som landvejssprinter. Den fysisk stærke rytter forsøgte sig blandt andet på Uno-X og Team DSM. Skader og styrt gjorde det dog svært.

Nu vil 26-årige Rodenberg holde fokus på banen. Det skriver TV2.

Professionelt set er det banen, det handler om. Jeg kommer ikke til at køre landevejsløb. Måske nogle for sjov, men jeg kommer ikke til at jagte en karriere på landevejen. Det er ovre, for jeg skal ikke styrte og slå hovedet igen. Så er jeg bange for varige mén, mere end jeg allerede har”, udtaler den nykåret verdensmester i holdforfølgelse til TV2, og peger også på at han ud over konkurrencerne med landsholdet også overvejer at blive en del af bane Champions League.

Frederik Rodenberg vandt OL bronze i holdforfølgelse i Rio i 2016 og sølv i samme disciplin i Tokyo i 2021. Han er to gange blevet verdensmester i holdforfølgelse. Rodenberg har blandt andet også vundet DBC Ballerups traditionsrige 100 km parløb i 2017 med Julius Johansen.

Husk at købe dine sportsbøger via SportsBog.dk og få dine kulturnyheder på JuicyNet.dk.