Mikkel Bjerg nomineret til Årets Fund
Den 29. december uddeler Team Danmark, DIF og Politiken prisen Årets Fund, der er Danmarks ældste idrætspris. Ti unge atleter er nomineret til prisen heriblandt cykelrytter Mikkel Bjerg, der i Bergen blev U23 verdensmester i enkeltstart.
De øvrige nominerede er Andreas Holst Lindgreen (atletik), Christian Aakjær Lundgaard (Automobilsport), Mathias Christiansen (Badminton), Sarah Sönnichsen (Bueskydning), Lasse Møller (Håndbold), Rasmus Knudsen (Kajak), Thomas Kjer Olsen (Motorsport), Emil Petersen (Skydning) og Clara Tauson (Tennis).
Sidste år blev Niklas Larsen nr. to i kåringen.
Følgende cykelryttere har tidligere vundet prisen:
2015 Simone Tetche (BMX)
2007 4000 meter holdet
1983 Søren Lilholt
1982 Kim Eriksen
1956 Palle Lykke
1952 Eluf Dalgaard
1945 Ib Vagn Hansen
1939 Rudolf Rasmussen
1933 Werner Grundahl