Benjamin Hertz/Oliver Wulff Frederiksen danske U19 mestre i parløb
Benjamin Hertz/Oliver Wulff Frederiksen blev lørdag på Odense Cyklebane danske U19 mestre i parløb. Parret sejrede foran Victor Fuhrmann Desimpelaere/Frederik Wandahl og Andreas Byskov Sarbo/Frederik Egehus.
I U19 DM i scratch sejrede Oliver Wulff Frederiksen foran Ludvig Wacker og Frederik Wandahl. Et voldsomt styrt gjorde at løbet måtte neutraliseres i en periode. Nr. fire blev Frederik Egehus og nr. fem Victor Fuhrmann Desimpelaere.
I masterklasserne blev der også kørt nogle gode og spændende løb. Mestre blev i H40 Kenneth Testrup, i H50 blev det Jesper Offensgaard og i H60 tog Jan Møller titlen.