BaneTopartikler

Danmark fører World Cupen i parløb

Efter afdeling nr. 4 af sæsonens bane World Cup er Danmark i front af det samlede regnskab i parløb. Førstepladsen blev sikret via en sjetteplads til Mathias Krigbaum/Mathias Larsen i afdelingen i Santiago, Chile.

Danskerne scorede syv point i de tolv indlagte spurter i Santiago. New Zealand med Thomas Sexton/Campbell Stewart vandt med 32 point. Italienerne Francesco Lamon/Michelle Scartezzini blev nr. to med 25 point og de østrigske veteraner Andreas Graf/Madreas Müller nr. tre med 20 point.

Efter blandt andet sejren i anden afdeling i Manchester er Danmark nu noteret for 1450 point. Belgien er på andenpladsen med 1300 point og Australien nr. tre med 1130 point. Der resterer endnu en afdeling af World Cupen, i hviderussiske Minds til januar.

I kvindernes omnium endte Trine Schmidt på syvendepladsen i Santiago. Dette efter sjettepladser i scratch og temporace og en ottendeplads i udskilning. I det afsluttende pointløb lykkedes det ikke for Trine Schmidt at score point. Dermed endte danskeren på 86 point. Japanske Yumi Kajihara vandt  med 129 point, hvilket var et point mere end italienske Elisa Balsamo.


Annonce:
Skocovers fra Parentini. Vintermodel V386 til blot kr. 150,- Bestil her.