Howard/Scott vandt første 6-dagesløb i Melbourne siden 1983
Tidligere verdensmester i parløb Leigh Howard og unge talentfulde Cameron Scott sejrede i 6-dagesløbet i Melbourne, der sluttede søndag.
Det var primært australske ryttere, der deltog i løbet. Dog var hollandsk/tyske Nick Stöpler/Christian Grasmann i feltet, og sluttede på tredjepladsen, mens britiske Tom Rotherham/Hayd Bradbury blev nr. ni i det 13 par store felt. Andenpladsen blev besat af endnu et australsk par Jordan Kerby/Nick Yallouris.
Det er første gang siden 1983, at der blev kørt 6-dagesløb i Melbourne. Dengang vandt Gary Sutton/Shane Sutton. Tidligere har der været kørt 6-dagesløb i den australske by i 1912 og 1913, i en periode fra 1959 til 1970 og siden fra 1979 til 1983. Det har altid været med primært australske deltagere.
Det var i øvrigt i Ballerup i 2010 at Leigh Howard blev parløbsverdensmester med Cameron Meyer.
Annonce:
Skocovers fra Parentini. Vintermodel V386 til blot kr. 150,- Bestil her.