Jagten på rekorden i Kuipe
Tirsdag indledes den 83. udgave af 6-dagesløbet i Kuipe velodromen i Gent. Tolv par dyster i herre elite om den prestigefyldte sejr. Et par har dog mulighed for at skrive historie.
Lindsay De Vylder og Robbe Ghys kan blive det første par til at vinde løbet for tredje år i træk. Desuden kan Ghys blive den første til at vinde 6-dagesløbet i Gent fem år i træk, da han før sejrene med omniumverdensmester De Vylder, vandt to år med Kenny De Ketele. Seneste til at vinde fire i år i træk var i øvrigt legenden Patrick Sercu fra 1970 til 1973.
Der blev kørt for første gang i Gent i 1922. Kuipke velodromen i Citadel Parken blev bygget i 1962, men brændte siden og den nuværende velodrome er fra 1965. Christophe Sercu, søn af legendariske Patrick Sercu, er løbsdirektør. Sercu selv, der døde i 2019, er i øvrig mest vindende i løbet med elleve sejre. Næstmest vindende er Etienne De Wilde med ni sejre. Australske Danny Clark har vundet syv gange, men også belgiske Iljo Keisse har seks sejre.
Danske sejre
En række danskere har vundet i Gents 6-dagesløb. I 1981 vandt Gert Frank med Patrick Sercu, løbets 41. udgave. Igen i 1984 vandt Gert Frank, denne gang en ren dansk sejr hentet sammen med Hans-Henrik Ørsted. I 1992 vandt Jens Veggerby sammen med Etienne De Wilde. I 1999 sejrede Jimmi Madsen sammen med australske Scott McGrory. Veggerby/Madsen er sammen noteret for en andenpladser i 1995 og 1997, imens Madsen og Tayeb Braikia blev nr. tre i 1998. Den seneste rene danske sejr blev hentet i 1999 af Alex Rasmussen/Michael Mørkøv. Mørkøv har desuden også vundet i 2015 sammen med Iljo Keisse. Her var danskeren den eneste ikke-belgier på podiet. Første dansker der kørte 6-dagesløbet i Gent var i øvrigt Palle Lykke i 1961. Marc Hester har kørt hele 14 6-dagesløb i Gent. Første gang han deltog var i 2005. Bedste placering er en tredjeplads i 2011 med franske Morgan Kneisky.
Feltet i 2024 er som i nedenstående:
Roger Kluge/Theo Reinhardt (Ger)
Yoeri Havik/Vincent Hoppezak (Ned)
Lindsay De Vylder/Robbe Ghys (Bel)
Jules Hesters (Bel)/Aaron Gate (Nzl)
Benjamin Thomas (Fra)/Fabio Van den Bossche (Bel)
Clément Petit (Fra)/Michele Scartezzini (Ita)
Noah Vandenbranden/Gianluca Pollefliet (Bel)
Milan Van Den Haute (Bel)/Sebastian Mora (Spa)
Oscar Nilsson-Julien/Valentin Tabellion (Fra)
Mark Stewart (Gbr)/Philip Heijnen (Ned)
Yanne Dorenbos/Jan-Willem van Schip (Ned)
Matijs Van Strijthem/Nolan Huysmans (Bel)