Mørkøv og Niklas Larsen nomineret til Årets Sportsnavn
Danmarks Idræts Forbund (DIF) og Team Danmark har nomineret de næste fem af i alt 15 nomineret til Årets Sportsnav 2024. Blandt de fem er Michael Mørkøv og Niklas Larsen, der både har vundet OL- og VM-bronze i parløb.
Nedenstående fem er netop blevet offentliggjort som nomineret til titeln:
- Daniel Wagner, paraatletik, PL-sølv i længdespring og PL-sølv, 100 meter sprint
- Niklas Larsen og Michael Mørkøv, banecykling, OL- og VM-bronze i parløb
- Håndboldlandsholdet, mænd, EM-sølv og OL-guld
- Emma Aastrand Jørgensen, kajak, OL-bronze, EM-sølv og EM-guld (K2 sammen med Frederikke Matthiesen)
- Dressurholdet, ridning, OL-sølv for hold
I sidste uge afslørede følgende fem nominerede:
- Viktor Axelsen, badminton
- Turpal Bisultanov, brydning
- Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen, banecykling
- Alexander Hillhouse, parasvømning
- Anne-Marie Rindom, sejlsport
I alt bliver 15 nomineret til titlen.
Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991. I 2024 uddeles den i et partnerskab mellem DIF og Team Danmark. Vinderen kåres ved den store sportsgalla ’SPORT 2024’ i Herning lørdag den 4. januar 2025. Showet transmitteres direkte på DR1. Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.