Lasse Norman håber fortsat på at slå den danske OL-rekord
Cykelrytter Lasse Norman Leth er sammen med roeren Eskild Ebbesen den danske atlet, der har vundet flest OL-medaljer. Fem styks. Norman Leth blev vraget til det danske banelandsholdet ved årets OL i Paris. Men den olympiske mester i omnium fra 2012 har endnu ikke opgivet drømmen om at blive den mest vindende danske OL-atlet nogensinde.
“Det helt store mål er OL om fire år. Chancen for at vinde en OL-guldmedalje med de her holdkammerater drømmer jeg rigtig meget om. Det er fyrtårnet i beslutningen om at fortsætte”, udtaler 32-årige Lasse Norman i et interview med DR.