HistorieTopartikler

Bracke tog til Rom og kom længere end 48 km

Over vinteren bringer CyclingWorld.dk en række artikler med udgangspunkt i cykelsportens mest prestigefyldte rekord, timerekorden. Her om belgiske Ferdinand Bracke.


Efter at alle timeverdensrekorder fra 1935 til 1958 blev sat på Vignollibanen i Milano skete der i 1967 luftforandring. Belgiske Ferdinand Bracke følte sig ikke tilrette på banen ved Milano, og foretrak den 400 meter lange træbane i Rom. Den 30. oktober blev han den første til at køre længere end 48 km på en time. 48.093 meter nåede Bracke at tilbagelægge på sin Masi cykel.

Det regnede meget af dagen i Rom den 30. oktober 1967. Men om eftermiddagen klarede det op, og kl, 17 indledte belgeren sit rekordforsøg
De første 10 km blev tilbagelagt i tolv minutter og 21 sekunder, 20 km i 24 minutter og 53 sekunder, 30 km kørte han på 37 minutter og 26 sekunder og 40 km på 49 sekunder og 58 sekunder.

Ideen til at forsøge dig med et slo timerekorden blev plantet hos Bracke af den tidligere rekordindehaver Roger Riviére, da belgieren i 1964 var blevet verdensmester i forfølgelsesløb foran Riviére. Et par år senere var belgieren klar til rekordforsøg. Og det var meget bevidst at efteråret blev til rekordforsøget, da belgierne ofte var i form på den tid af året.

Bracke blev født i 1939 i Flandern, men flyttede som helt lille til Vallonien, og talte derfor både flamsk og fransk. Hans forældre var cykelfans, så han skulle naturligt være cykelrytter. Hele 16 år som professionel blev det til. Den store force for Bracke var at køre alene mod tiden. Han kørte blandt andet hele til år for Peugeot teamet sammen med blandt andre Tom Simpson og Eddy Merckx.

Han blev verdensmester i forfølgelsesløb i 1964 og 1969. Han vandt Vuelta a Espana i 1971, men også to etaper i Tour de France og prestigefyldte enkeltstartløb som GP des Nations og Trofeo Baracchi. Han var professionel frem til 1978. I skrivende stund lever Ferdinand Bracke fortsat.