Visma Lease a Bike dropper kontrolrumbil
I sommer lancerede Visma Lease a Bike ideen med et Control Room i en kassevogn, hvor de samlede den nyeste teknologi til at kunne analysere alle tilgængelige data undervejs i de enkelte cykelløb.
Det var data fra TV-billeder, vejrudsigter og fra løbsradioen, der skulle være med til at danne grundlag for at træffe de rigtige beslutninger på teamet undervejs i cykelløbene.
Ideen blev kritiseret for at gøre cykelsporten for videnskabelig, og den internationale cykelunion forbød brugen af bilen under sommerens Tour de France. Nu dropper det hollandske team ideen om et kontrol ude på ruten, men vil dog fortsætte projektet i deres hovedkvarter i Den Bosch, hvorfra de kan kommunikere til teambilerne.