Skjelmose skal køre Tour de France 2025
24-årige Mattias Skjelmose fra Lidl Trek skal i 2025 køre Tour de France. Det skriver TV2. “Det har været sådan lidt en mærkelig samtale, fordi jeg egentlig helst ville køre Giroen, men holdet insisterede på, at jeg skulle køre Touren”, siger Mattias Skjelmose ifølge TV 2.
Artiklen fortsætter efter videoen
Skjelmose indleder sæsonen i Faun-Ardéche Classic i marts. I april skal han blandt andet køre Baskerlandet Rundt, Ardennerugen og i juni Critérium du Dauphiné som optakt til Tour’en. VM i Rwanda er også et stort sæsonmål for den bjergstærke dansker.
Mathias Skjelmose blev i 2024 den første dansker til at vinde ungdomskonkurrencen i Vuelta a Espana. Han debuterede i 2023 i Tour de France, og blev nr. 29.