Hester/Mørkøv er på fjerdepladsen halvvejs i Rotterdam
Halvvejs i 6-dagesløbet i Rotterdam er det danske par Jesper Mørkøv/Marc Hester på fjerdepladsen. Dette på trods af at Marc Hester styrtede lørdag.
Belgierne Kenny De Ketele/Moreno De Pauw er fortsat i front, men hollænderne Niki Terpstra/Dylan van Baarle nærmer sig, og er nu kun en enkelt omgang efter. Det danske par er fire omgange efter, og har to omgange op til Yoeri Havik/Wim Stroetinga på tredjepladsen, men også to omgange ned til polakker Daniel Staniszewski/Wojciech Pszczolarski på femtepladsen.