Bane

Hollandsk sejr i Berlins 6-dagesløb for andet år i træk

Hollænderne Wim Stroetinga og Yoeri Havik sejrede, da udgave nr. 107 af Berlins 6-dagesløb tirsdag sluttede med en flot finale. Det er andet år i træk det hollandske par vandt 6-dagesløbet i Tysklands hovedstad.

Belgierne Kenny De Ketele/Moreno De Pauw nr. to og tyskerne Roger Kluge/Theo Reinhardt nr. tre. Stillingen i top var ekstrem tæt inden finalejagten, men hollænderne endte med at vise de er de stærkeste, og sejrede med 495 point, imens De Ketele/De Pauw endte på 469 point. Kluge/Reinhardt sluttede en omgang efter.

Schweizerne Nico Selanti/Tristan Marguet sluttede som nr. fire. Førstnævnte har netop fået kontrakt med 6-dageløbet i Ballerup Super Arena.

Det danske par Marc Hester/Jesper Mørkøv gennemført ikke løbet, da Jesper Mørkøv er ramt af sygdom.

Fra torsdag indledes Bilka 6-dagesløbet, nr. 56 af slagsen i København, i Ballerup Super Arena.