Spændende opgør om U19 DM i omnium
Lørdagens danske mesterskab i omnium for U19 ryttere, afholdt af Dansk Bicycle Club i Ballerup Super Arena, blev en super spændende begivenhed med masser af cykelløb. Hele 46 ryttere deltog, og der måtte to pointløbs kvalifikationsheat til at skære antallet af deltagere ned til 24.
DM eventet blev afviklet over de nye omnium regler fra den internationale cykelunion (UCI). Der blev indledt med et scratch, da blev vundet af Johan Price-Pejtersen fra CK Fix Rødovre, der lykkedes med at erobre en omgang. Price-Pejtersen viste i øvrigt flot og aggressivt kørsel også i det efterfølgende Tempo pointløb, som det også lykkedes at vinde. Desværre for CK Fix Rødovre rytteren gik dampen lidt af ballonen i det afsluttende pointløb, hvor det kun lykkedes at score et enkelt point og Johan Price-Pejtersen endte på fjerdepladsen. Bronzen forsvandt, da det lykkedes for Marcus Sander Hansen fra Greve Cykle Club at erobre en omgang og dermed 20 point i det afsluttende point. Sander Hansen grundlagde sin tredjeplads med en andenplads i udskilningen, der var tredje afdeling i omniumserien. I udskilningen sejrede Matias Malmberg fra Roskilde Cykle Ring, og da det desuden blev til en andenplads i tempopointløbet rakte det til guld for Malmberg, der er søn af tidligere mangedobbelte danske mester Hanne Malmberg. Sølvet gik til stortalentet Kristian Kaimer Eriksen fra Team ABC Junior, der viste stor stabilitet med tredjepladser i både scratch, tempo og udskilning.
Se resultater her.