Antallet af danske pladser til landevejs-VM i Innsbruck nu officielle
Den internationale cykelunion har nu offentliggjort, hvor mange ryttere de enkelte nationer må deltage med i de enkelte discipliner ved årets landevejs-VM i østrigske Innsbruck. Som Politiken tidligere har regnet sig frem til er Danmark blandt de blot 10 nationer, der må stille med 8 ryttere i herre elitens landevejsløb. Til sammenligning må Sverige blot stille med en enkel rytter. Det er første gang siden 2004, at Danmark har kvalificeret fuldt hold. De er de mange imponerende danske resultater på World Tour’en, der har sikret dette.
I herrernes U23 VM-løb må Danmark stille med 5 ryttere. I U19 herre med 6 ryttere.
Danmark må stille med 6 ryttere i kvinde elite og 4 hos U19 kvinderne
På alle enkeltstarterne må Danmark stille med 2 ryttere Dog med 3 i U23 herre enkeltstarten, da Mikkel Bjerg vandt VM sidste år.
Til holdtidskørslerne er det danske Cervelo-Bigla Pro team kvalificeret hos kvinderne.
Landevejs-VM 2018 i Innsbruck afvikles den 23. til 30. september. Ved sidste års VM i Norge deltog 922 ryttere fra 77 forskellige nationer. Der forventes et tilsvarende antal deltagere i år.