Bane

U19 VM sølv til Frederik Wandahl

Danske Frederik Wandahl sikrede sig sølvet i omnium ved U19 bane-VM i Aigle.

Franske Donovan Vincent Grondin sejrede. Australske Blake Quick vandt bronze.

Den danske rytter indledte omniumserie med at vinde scratch og dermed score 50 point. I Temporace blev det til en niendeplads og i udskilning en femteplads. Inden det afgørende pointløb var Wandahl på andenpladsen, en placering han også indtog efter pointløbet.

Den danske U19-rytter endte på 111 point. Den vindende franskmand på 115 og bronzevinderen på 106 point.

Det er Danmarks anden medalje ved U19 VM, da Robin Skivid vandt bronze i pointløb.