Topartikler

Da Danmark fik et par verdensmestre

Parløb er blandt de mest klassiske discipliner i banesporten, og oftest en meget tilskuerevenlig begivenhed.

Danmark har stort set altid haft ryttere, der har kunne begå sig i verdenseliten i parløb. Men kun et par er blevet verdensmestre. Parløb blev opfundet i New York i slutningen af 1800-tallet. Men verdensmesterskaberne i disciplinen blev første gang afholdt i 1995 i colombianske Bogota. De italienske 6-dagesstjerner Marco Villa og Silvio Martinello blev vindere af historien første parløbs verdensmesterskab i disciplinen. Italienerne vandt også året efter i Manchester. Siden har blandt andre den schweiziske alpeekspresse Bruno Risi/Franco Marvulli og belgierne Etienne De Wilde/Matthew Gilmore vundet VM-titlen. Den første danske medalje blev hentet i 1999 i Berlin, da Jacob Piil/Jimmi Madsen var meget tæt på at vinde, men måtte nøjes med den næstøverste plads på podiet efter spanierne Joan Llaneras/Isaac Gálvez. Ved VM i Ballerup 2002 sejrede franskmændene Jérôme Neuville/Franck Perque.

Det bedste danske VM
VM i 2009 i polske Pruszków står som de bedste for dansk banesport i nyere tid. OL 2008 i Beijing blev succesfulde med dansk sølv i holdforfølgelse. Og det var lykkedes for banelandstræner Casper Jørgensen at holde sammen på rytterne frem mod VM i Polen. Dette resulteterede i en enorm succes. Hele tre medalje i tre på daværende olympiske discipliner blev det til. Først hentede Daniel Kreutzfeldt en overraskende sølvmedalje i pointløb. Siden blev det til guld i holdforfølgelse, hvilket ikke var en sensation, men alligvel noget der imponerende overalt.

Mørkøv ville have en trøje
Michael Mørkøv var en del af det danske 4000 meter hold, men var ikke med i finalen, da han var blevet afløst af Michael Færch. Derfor fik Mørkøv ingen VM-trøje eller medalje. Det ville han ikke finde sig i. Derfor blev alt sat ind i på at erobre titlen i parløbet. Året før var det blevet til bronze for Mørkøv og Alex Rasmussen i Manchester, og derfor var de blandt favoritterne i Polen. I feltet var blandt andre Mark Cavendish, men alligevel blev der tale om en dansk magtdemonstration. Danskerne vandt to af de tre første spurter, men da det tjekkiske par erobrede en omgang, blev danskerne tvunget til endnu en offensiv. Det danske par splittede totalt feltet i en intensiv jagt, og vandt en afgørende omgang. “Jeg ville bare ikke stå i lufthavnen i en træningsdragt, men måtte have en VM-trøje”, sagde Michael Mørkøv efter den danske triumf.

VM i Ballerup
Desærre lykkedes det ikke for Mørkøv/Rasmussen at gentage triumfen året efter, da der var VM i Ballerup. Det danske par kom aldrig rigtigt ind i løbet, hvor australienerne Leigh Howard/Cameron Meyer var suveræne. Til gengæld vandt Alex Rasmussen suverænt scratch og sikrede sig dermed karrierens fjerde VM-titel.

Kilde blandt andet bogen De Danske Cykelhelte.

Køb din billet til torsdagens DM Parløb her.