Mørkøv/Hester på syvendepladsen efter tre døgn i Amsterdam
Halvvejs i 6-dagesløbet i Amsterdam er danskerne Jesper Mørkøv/Marc Hester på syvendepladsen.
Belgierne Moreno De Pauw/Kenny De Ketele fører 38 point foran tyskerne Leif Lampater/Marcel Kalz. De to par har henholdsvis 358 og 320 point. Endnu et tysk par Christian Grassman/Maximilian Beyer er på tredjepladsen og med 207 point. De tre førende par er på omgangshøjde.
Fem par, heriblandt danskerne er to omgange efter.
Torsdag hentede det danske par blandt andet en tredjeplads i den afsluttende jagt, det blev til en syvendeplads i 200 meter på tid, hvor schweizerne Tristan Marguet/Claudio Imhof satte ny banerekord med 10,290 point samt en fjerdeplads i 400 meter på tid.