Se start- og målbyer til PostNord Danmark Rundt 2017
Den 27. udgave af PostNord Danmark Rundt køres den 12.- 16. september 2017. Fra Frederiksberg til Aarhus tager ruten feltet over de fleste af Danmarks hårdeste stigninger.
“Vi rammer de fleste af landets hårdeste stigninger undervejs. Mange små veje indbyder til godt cykelløb, og alle etaper kan blive afgørende. Det gælder også finaleetapen ind til Aarhus; en lang og hård etape, der vil gøre rytterne godt trætte, inden de skal køre om etapesejren og den samlede sejr på den kuperede rundstrækning i Aarhus”, forklarer løbsdirektør Jesper Worre.
PostNord Danmark Rundt 2017 etaperne:
12. september 1. etape: Frederiksberg – Kalundborg 175 km
13. september 2. etape: Svendborg – Odense 185 km
14. september 3. etape: Otterup – Vejle 180 km
15. september 4. etape: Enkeltstart Randers 20 km
16. september 5. etape: Ebeltoft – Aarhus 200 km
Husk at du kan købe bogen om de første 25 udgave af Danmarks største cykelløb til blot kr. 100 via Bike N’Run her.