Afrikas største stjerne forventer at droppe VM i Afrika
Landevejs-VM 2025 skal afvikles den 21. til 28. september i Kigali i Rwanda. Det første landevejs-VM nogensinde i Afrika.
De professionelles landevejsløb for herrer skal køres over 267,5 km med 5475 højdemeter som 15 omgange på en rundstrækning og siden sløjfe over 42,5 km, hvor rytterne skal over Mont Kigali. Ruten ligger op til et af de hårdeste VM nogensinde. Faktisk så hårdt at den største stjerne afrikansk cykelsport har lige nu, Biniam Girmay fra Eritrea og Intermarché-Wanty teamet, vinder af den grønne pointtrøje i Tour de France, sandsynligvis ikke deltager, da ruten vil være for hård til hans evner.
“Selvfølgelig er dette verdensmesterskab en milepæl for afrikansk cykelsport, men jeg kan ikke gøre noget der selv.”, udtaler Girmay til belgiske Sporza.
Mange danskere håber at se danske Jonas Vingegaard til VM i Rwanda, da han med stor sandsynlighed er blandt de få, der vil kunne udfordre den forsvarende mester Tadej Pogacar.