Bane

Andreas Kron vinder af anden udgave af Andreas Byskov Sarbos Mindeløb

Det blev den kommende Lotto Soudal-rytter Andreas Kron, der vandt lørdagens anden udgave af Mindeløbet for Andreas Byskov Sarbo.

Løbet var et pointløb over 100 omgange kørt ved DBCs stævne i Ballerup Super Arena. Kron, der fortsat kører for Riwal Securitas, erobrede blandt andet to omgange undervejs og vandt foran Frederik Wandahl og Rasmus Bøgh Wallin.

Efterfølgende overrakte Andreas Byskov Sarbos mor, Stine, vandrepokalen til Andreas Kron.

I forbindelse med løbet blev der også åbnet for at der kan ansøges om legater fra Andreas Byskov Sarbos Mindefond via Rideforandreas.dk.

Andreas Kron endte på 73 point. Wandahl på 67 point og Wallin på 47 point. Nr. fire blev Carl-Frederik Bevort med 46 point, nr. fem Mathias E. Larsen med 31 point.

Sidste år vandt Frederik Egehus første udgave af mindeløbet.

Foto: Jesper Skovbølle.