Arne Birkemose vandt Gunnar Asmussens Æresløb 2019
Det blev Arne Birkemose, der sejrede i fredagens niende udgave af Gunnar Asmussens Æresløb på Aarhus Cyklebane.
Løbet blev kørt som en omniumserie. Birkemose sejrede foran stortalentet Frederik Bjørn Sørensen samt Jakob Frandsen.
Jakob Frandsen vandt det indledende linjeløb efter et tidligt angreb. Nikolaj Duffy Elbyhoej blev nr. to og Arne Birkemose nr. tre. Talentfulde Mathias Møller Jørgensen vandt scratch foran Frederik Bjørn Sørensen og Ruben Zilas Larsen. Siden vandt Arne Birkemose den længste omgang foran veteran Michael Berling. Det afsluttende udskilningsløb blev vundet af Anders Fynbo foran Birkemose. Samlet måtte Fynbo dog nøjes med fjerdepladsen, mens Mathias Møller Jørgensen blev nr. fem.
Aftenens parløb blev vundet af Jakob Frandsen/Noah Wulff Andersen vandt efter et langt angreb. Anders Fynbo/Rasmus Perto og Arne Birkemose/Ruben Zilas Larsen sluttede som nr. to og tre.
Tidligere vindere af Gunnar Asmussens Æresløb:
2011: Michael Berling
2012: Steffen Munch Hansen
2013: Michael Berling
2014: Aflyst grundet regn
2015: Julius Johansen (København)
2016: Alex Rasmussen (Odense)
2017: Lasse Eland
2018: Nichlas O. Pedersen