Asgreen og Mørkøv klar til DM
Det belgiske Quick-Step Floors Cycling Team er blandt de mest vindende teams nogensinde. Og specielt i nationale mesterskaber har det belgiske team store traditioner. Siden 2003 er teamet noteret for 43 nationale titler med 23 forskellige ryttere fra 16 forskellige nationer.
Ved årets nationale mesterskaber, der primært afvikles i næste uge over det meste af Europa, deltager hele 21 ryttere afsted.
Til årets DM sender Quick Step Kasper Asgreen til enkeltstarten over 39,8 km ved Nykøbing Falster den 27. juni og Asgreen plus Michael Mørkøv, dansk mester fra 2013, til landevejs-DM over 217,5 km med start i Stubbekøbing og mål i Nysted, den 1. juli.
Asgreen blev sidste år dansk U23 mester i enkeltstart (foto).