Asgreen skal også køre Amstel Gold Race
Kasper Asgreen fra Quick-Step Alpha Vinyl blev sidste år den blot anden danske vinder af Flandern Rundt, og vandt også semiklasseren E3 Harelbeke.
Også i 2022 bliver brostenklassikerne et stort mål for Asgreen. “Jeg kan lide at vinde cykelløb, og forhåbentlig vil jeg fortsætte med det. Jeg vil ihvertfald forsøge. Mit hovedmål bliver forårsklassikerne med Amstel Gold Race som et nyt løb i min kalender. Derefter vil jeg forberede mig til Tour de France og VM i anden del af sæsonen. At Tour de France starter i Danmark øger min motivation”, udtaler Kasper Asgreen i forbindelse med teamets træningslejr i spanske Calpe.
Husk at der den 17. marts udkommer en 2022-udgave af bogen De Danske Tour de France helte.