Ballerup sagde farvel til Alex Rasmussen
Finaledagen i det 55. københavnske 6-dagesløb betyder også farvel til den danske banelegende Alex Rasmussens karriere som 6-dagesstjerne. 2017-udgaven af det københavnske 6-dagesløb er karrierens sidste af slagsen for Rasmussen.
Med taler fra Dennis Ritter og Michael Mørkøv blev den hurtige rytter tirsdag hyldet i Danmarks største cykelarena.
I sin karrieren har Alex Rasmussen vundet 11 6-dagesløb heraf fem i København. Har har ni gange kørt som par nr. 7, hvilket er en rekord, som Michael Mørkøv tangere i år. Fire gange er Alex Rasmussen blev verdensmester på banen. Han blev dansk landevejsmester i 2007 i Roskilde og i alt er han noteret for 29 danske mesterskaber.
Desuden har Alex Rasmussen kørt World Tour på teams som Saxo Bank, HTC og Garmin. Han har vundet blandt andet GP Herning 2010, 2 etaper i 4 Jours de Dunkerque og International Cycling Championsship i Philadelphia i 2011. Desuden blev han nr. to på den afsluttende enkeltstart i Giro d’Italia i 2011, hvor kun en punkering hindrede sejr. Det blev også til en tredjeplads på den indledende enkeltstart i Giroen i Herning 2012.