Bane-VM viden: Den ellevedobbelte verdensmesteren der endte i kørerstol
Til oktober er der bane-VM i Ballerup Super Arena for tredje gang. Ni gange blev bane-VM afviklet på Ordrupbanen. På CyclingWorld.dk bringer vi frem til oktober løbende historier og anekdoter om bane-VM.
Den ellevedobbelte verdensmesteren der endte i kørerstol
Kristina Vogel er født den 10. november 1990 i Kirgisistan, men flyttede til Tyskland med sine forældre, da hun var et halvt år gammel. Allerede som juniorrytter blev hun flere gange både europa- og verdensmester. Hendes karriere som eliterytter blev forsinket af at Vogel i 2009 blev ramt af en minibus under træning, og måtte bringes i kunstigt koma. Hun blev dog klar til bane-VM 2010 i Danmark, hvor det blev til en femteplads i sprint.
Fra 2012 og frem til 2018 var Kristina Vogel blandt de absolut dominerende banesprintere i verden med elleve VM-titler og to OL-titler. Den første titler blev hentet i 2012 i Melbourne i holdsprint, hvor det også blev til verdensrekord sammen med Miriam Welte.
I sprint vandt Vogel sølv i 2013, slået i finalen af britiske Rebecca Angharad. Hun blev siden verdensmester i 2014, 2015, 2017 og 2018 og vandt bronze i 2016.
I keirin blev Vogel verdensmester i 2014, 2016 og 2017.
I juni 2018 sket katastrofen så. Under træning på banen i Cottbus kørte Vogel med høj fart ind i en anden rytter, måtte i en periode lægges i kunstigt koma, gennemgik en række operationer, men måtte konstatere at hun er lam fra brystet og ned og skal bruge en kørerstol. Siden er Vogel blandt andet gået ind i politik og er generelt meget aktiv og synlig i den offentlig debat.