Bane-VM viden: Den flyvende skotte
Til oktober er der bane-VM i Ballerup Super Arena for tredje gang. Ni gange blev bane-VM afviklet på Ordrupbanen. På CyclingWorld.dk bringer vi frem til oktober løbende historier og anekdoter om bane-VM.
Den flyvende skotte
Han er mest kendt for sine timerekorder. Men to gange blev skotten Graeme Obree verdensmester i forfølgelsesløb. Det gjorde han første gang i 1993 i Hamar i Norge og igen 1995 i Bogota i Colombia.
Cykelsporten har haft mange originaler og store personligheder. En af dem var skotten Graeme Obree. En skæv personlighed, der har talt offentligt om at lide af depressioner og flere gange har forsøgt at begå selvmord.
Første gang han stillede til start i et cykelløb, en enkeltstart, stille han til start i Doc Martens støvler, anorak og shorts! Det hele var lidt skævt omkring Graeme Obree.
Skotten startede som ung egen cykelbutik, men den gik ikke godt, så han havde masser af tid til at bygge på en cykel, som han ville optimere til at slå Francesco Mosers timerekord. Han fandt på at montere et styrt fra en mountainbike, og sætte det tættere på sadlen, så briten kunne opnå en, skulle det vise sig, meget aerodynamisk position på cyklen. Nogen mente hans position mindede om den måde en skihopper hænger i luften, andre om supermands position i luften. Obree tog desuden kugleleger fra en vaskemaskine, og monterede en meget smal krank. En helt unik cykel.
I august 1993 var der bane-VM i Vikingskipet i Hamar i Norge. Måneden inden havde Obree lejet cykelbanen, og den 16. juli, i andet forsøg, slog han timerekord med distancen 51.596 meter. I august blev franske Philippe Ermenault slået i VM-finalen i forfølgelsesløb i Hamar, og skotten kunne iføre sig sin første regnbuefarvet trøje. I semifinalen havde Obree besejrede sin store rival Chris Boardman i et løb, hvor han satte ny verdensrekord. Obree og Boardman var rivaler allerede som unge i britiske enkeltstartsløb, og fortsatte denne rivalisering resten af karrieren.
Karrierens anden VM-titel vandt Obree ved at slå italienske Andrea Colinelli i finalen i Colombia. Året før havde han for anden gang sat ny timerekord. Det gjorde han på banen i Bordeaux, hvor han kørte 52173 meter, og dermed slog den rekord som spansk. Senere på året slog den femdobbelte Tour de France-vinder Miguel Indurain Obrees rekord. Ved VM 1994 blev Obree diskvalificeret i kvalifikationen. Den internationale cykelunion (UCI) havde ændret i reglerne for position på cyklen. Det gjorde de aftenen før løbet, og Obree endte med at blive diskvalificeret.