BaneBane VM

Bane-VM viden: Norsk verdensmester på dansk cykel

Til oktober er der bane-VM i Ballerup Super Arena for tredje gang. Ni gange blev bane-VM afviklet på Ordrupbanen. På CyclingWorld.dk bringer vi frem til oktober løbende historier og anekdoter om bane-VM.

Norsk verdensmester på dansk cykel
Norge har i skrivende stund fået to verdensmester i banecykling. Den første var helt tilbage i det andet bane-VM nogensinde i 1894 i Antwerpen i Belgien, hvor Wilhelm Henie vandt motorpace.
Den anden norske verdensmester i banecykling blev kåret i spanske San Sebastián i 1973, og denne triumf havde en dansk vinkel.
Knut Knudsen kom, som 17-årige, fra Stavanger til Ordrupbanen i 1968, der var ingen cykelbaner i Norge, og fik lov til først at træne med og siden deltage i cykelløb. Det gik godt for Knudsen, der allerede første år vandt flere løb på den danske bane.
I 1968 deltog han i forfølgelsesløb ved OL i Mexico, hvor det dog ikke blev til den helt store succes. Knut Knudsen vendte dog tilbage til Ordrupbanen. Og han blev bedre og bedre. Den danske cykelproducentet Schrøder trådte til som sponsor. På trods af skader og andre udfordringer på vejen, udviklede Knudsen til en verdensklasse cykelrytter. Ved de olympiske lege i München 1972 triumferede nordmanden i forfølgelsesløb. Og det gjorde han på en meget overlegen måde. Finalen vandt han med mere end seks sekunder foran den dobbelte verdensmester schweiziske Xaver Kuurmann.

Knut Knudsen blev også verdensmester. Det gjorde han i spanske San Sebastian i 1973. Her besejrede han hollandsk Heman Ponsteen i finalen.

Derefter blev Knut Knudsen professionel, og vandt blandt andet seks etaper i Giro d’Italia, men også til VM sølv i forfølgelsesløb i Rocourt i Belgien i 1975, bronze i 1976, hvor Francesco Moser sejrede, og sølv igen i 1977 i Venezuela.

Knut Knudsen blev også den først nordmand til at køre i førertrøjen i Giro d’Italia. Han var professionel frem til 1981.