Bane-VM viden: Omnium kom med i 2007
Til oktober er der bane-VM i Ballerup Super Arena for tredje gang. Ni gange blev bane-VM afviklet på Ordrupbanen. På CyclingWorld.dk bringer vi frem til oktober løbende historier og anekdoter om bane-VM.
Bane-VM viden: Omnium kom med i 2007
Omnium er mangekamp på en cykel. Altså der køres en række forskellige discipliner, som tæller til et samlede klassement.
Omnium kan i princippet sammensættes efter behov. Den internationale cykelunion (UCI) har også eksperimenteret omkring sammensætning af de bedste discipliner gennem årene. Den nuværende form er at der indledes med et scratch løb over 10 km, siden køres et tempo race og et udskilningsløb. Pointene fra disse tre discipliner tages med over i et afsluttende pointløb.
Omnium har været en del af cykelsporten siden 1917, hvor det blev introduceret til et banestævne på Parc de Princes i Paris som en multi-konkurrence. Det var faktisk Henri Desgrange og hans avis l’Auto, der startede Tour de France, der også opfandt omnium. Efter Anden verdenskrig blev indført et europæisk mesterskab, der dog fortsat var uofficielt, men hvor en række af verdens største cykelstjerner ofte deltog.
Omnium har været en del af den internationale cykelunions VM-program siden 2007 for herrer og siden 2009 for kvinder. Fra 2012 kom det med på det olympiske program.
Danmark har opnået en VM-bronzemedalje i 2012 og sølv i 2013 ved Lasse Norman, mens Amalie Dideriksen har vundet VM-sølv i både 2018 og 2023. Lasse Norman vandt OL-guld i 2012 i London. Og Ol-bronze i Rio i 2016.
Hos herrerne har en række ryttere været meget markante ved omnium-VM. Franske Benjamin Thomas har vundet to VM-titler og tre VM-sølvmedaljer. Britiske Ethan Hayter har vundet to VM-titler, det samme har colombianske Fernando Gavieria. New Zealandske Aaron Gate er noteret for fire VM-medaljer. Hos kvinderne har canadiske Tara Whitten, amerikanerne Sarah Hammer og Jennifer Valente, britiske Katie Archibald og hollandske Kirsten Wild alle vundet to VM-titler i omnium.