Bane-VM viden: Sølv til Ole Ritter
Til oktober er der bane-VM i Ballerup Super Arena for tredje gang. Ni gange blev bane-VM afviklet på Ordrupbanen. På CyclingWorld.dk bringer vi frem til oktober løbende historier og anekdoter om bane-VM.
Sølv til Ole Ritter
1968 er i skrivende stund året hvor Danmark har klaret sig bedst ved bane-VM. I de elleve kørte discipliner blev det til to danske guldmedaljer og to sølvmedaljer.
De tre afviklet discipliner for professionelle, sprint, individuelt forfølgelsesløb og motorpace, blev kørt på den olympiske bane i Rom. Her blev det til dansk sølv i forfølgelsesløb ved Ole Ritter.
Ritter kørte i næstbedste tid i kvalifikationen kun slået af britiske Hugh Porter. I kvartfinalen besejrede danskeren hollandske Duijendam. I semifinalen besejrede Ritter den aldrende femdobbelte verdensmester Leandro Faggin. I finalen ventede så Porter, og her kunne Ritter ikke stille noget op. Han blev slået med cirka 100 meter, men kunne efterfølgende måde sølvmedaljen.
Efter VM tog Ritter til Mexico, hvor han satte sin berømte timeverdensrekord.
I øvrigt Leandro Faggin vandt to guldmedaljer ved OL 1956. Han blev tre gange (1963, 1965, 1966) verdensmester i individuelt forfølgelsesløb. Tre gange blev det til sølv og tre gange til bronze i disciplinen. Faggin blev blot 37 år. Han døde af cancer i 1970. Hugh Porter vandt sit første verdensmesterskab i netop 1968. Året efter blev det til sølv. Men han blev også verdensmester i 1970, 1972 og 1973. Porter fik kælenavnet The Locomotive og i skrivende stund (marts 2024) er han 84 år gammel.