Bane-VM viden: Tre verdensmesterskaber, timerekorder og doping
Til oktober er der bane-VM i Ballerup Super Arena for tredje gang. Ni gange blev bane-VM afviklet på Ordrupbanen. På CyclingWorld.dk bringer vi frem til oktober løbende historier og anekdoter om bane-VM.
Tre verdensmesterskaber, timerekorder og doping
Franske Roger Rivière nåede kun at køre tre hele sæsoner som professionel cykelrytter. Men han var sin tids bedste temporytter og blev tre gange verdensmester i forfølgelsesløb.
Rivière startede karrieren som banerytter på den gamle velodrom i St. Etienne. Som blot 19-årige slog han den senere femdobbelte Tour de France-vinder Jacques Anquetil ved de franske mesterskaber i forfølgelsesløb i Paris. To år efter var han blevet professionel, og blev verdensmester i forfølgelsesløb i 1957 i belgiske Rocourt ved at slå landsmand Albert Bouvet i finalen. Senere samme år satte han timeverdensrekord på den legendariske Vigorellibane i Milano.
Året efter, ved VM 1958 i Paris, gentog franskmanden VM-sejren, ved at slå italienske Leandro Faggin i finalen. Rivière kørte de 5 km i tiden 5:59 minutter, og blev de første nogensinde til at vinde et VM på under seks minutter. Senere på året blev franskmanden den første til at køre længere end 47 km på en time, da han udbyggede timeverdensrekorden. En verdensrekord der siden bestod i hele ni år!
Den tredje VM-sejr i træk i forfølgelsesløb vandt Rivière i Amsterdam i 1959. Her var det igen Bouvet, der blev besejret i finalen.
Året efter deltog Rivière for anden gang i Tour de France. Året før havde han vundet to enkeltstarter i løbet, og var blevet nr. fire samlet. Derfor blev han også regnet som en af favoritterne til Tour’en i 1960. Han nåede at vinde tre etaper mere i Tour’en, og var nr. to i klassementet inden 14. etape. Italienske Gastone Nencini var i gult, og Rivière fuldte ham tæt, da han mente at kunne afgøre det hele på løbets sidste enkeltstart. Med på nedkørslen fra Col de Perjuret gik det galt for franskmanden. Nencini var kendt som en fantastisk nedkører. Så Rivière oversatsede for at følge ham, og styrtede ud over en mindre stenmur og faldt mange meter ned. Hans cykel var total smadret, og Rivière havde brækket ryggen. Via helikopter måtte han bringes til et hospital i Montpellier. Hans førlighed kunne dog ikke reddes. Og i øvrigt blev der fundet stoffer i franskmandens lommer. Og senere indrømmede Rivière at have benytte doping.
Resten af livet måtte Rivière tilbringe i en kørestol som 80 procent invalid. Han åbnede en restaurant i Saint-Etienne, opkaldt efter Vigorelli-banen. Han døde allerede som 40-årig af lungekræft i 1976.
