Produktnyheder

Begynderens guide til at komme i gang med at cykle

Flere og flere kvinder vælger hvert år at begynde denne spændende, sunde og alsidige hobby. Men hvordan kommer man bedst fra start? Hvilken cykel skal man vælge? Og hvordan undgår man skader?

Der er mange spørgsmål at stille sig selv når man overvejer at begynde på en ny hobby. Men heldigvis er cykling en sport der egner sig godt til folk i alle aldre, uanset deres form og kondition. 

I denne artikel vil vi hjælpe dig godt på vej, så du hurtigt og sikkert kan komme ud på landevejen, ind i skoven, eller cykle en tur langs stranden. God læselyst!

Vælg den rigtige cykel

Det første skridt på vejen til at starte din nye hobby, er ved at vælge den rigtige cykel. Der findes mange forskellige typer cykler, for eksempel racercykler, mountainbikes og hybride elcykler. Der er også stor forskel på kvaliteten og prisniveauerne, så det er vigtigt at vælge rigtigt til at starte med. 

Valget af cyklen afhænger i stor grad af dine ambitioner, såvel som den type terræn du forestiller dig at køre mest i. For eksempel er mountainbikes de foretrukne cykler i skoven eller på grusstier, mens racercykler er gode til lange ture på landevejen. 

Det kan være en god idé at leje et par cykler af de forskellige typer inden du investerer i den cykel du vælger. På denne måde kan du prøve at køre på forskellige underlag og terræn, og på den måde finde ud af hvad du bedst kan lide. 

Vælg det rigtige udstyr

Når du har valgt en cykel der passer til dig og den type terræn du ønsker at køre på, er det næste skridt at vælge noget udstyr. Som minimum har du brug for en god cykelhjelm der kan beskytte hovedet hvis uheldet skulle være ude.

Det er også en god idé at investere i cykelsko og andet cykeltøj, men måske endnu vigtigere den disse ting er sportsundertøj. Cykletøj dame er designet til at give støtte og forhindre gnidninger under lange ture. 


Samtidig hjælper sportsundertøj også med at transportere sveden væk gennem tøjet, så din krop kan holde en god temperatur uanset pulsen. Alt sammen noget der er vigtigt for enhver kvindelig cyklist.

Tag dig god tid

Når du lige er begyndt er det vigtigt at tage tingene langsomt. Kør derfor aldrig hurtigere end at sjælen kan følge med. Det er dig som skal være i kontrol over cykelturen, ikke din cykel. Derfor anbefales det at du begynder med kortere ture, og ikke fokuserer på at slå din hastighedsrekord til at starte med. 

I takt med du bliver bedre, kan du gradvist øge distancen du kører hver tur, såvel som skrue op for energien og intensiteten under turene. På denne måde følger din krop naturligt med dine praktiske evner, og du får mest glæde af hver enkelt tur.

Find en gruppe

Cykling kan være en måde at koble af fra samfundet, hvor man bare cykler alene med sine tanker eller god musik i ørerne. Men det kan også være en sjov og underholdende social aktivitet, der giver dig mulighed for at komme i kontakt med andre med samme interesser. 

Prøv gerne at melde dig ind i en lokal cykelgruppe, eller find en ven eller veninde at cykle med. Når du cykler med andre bliver du mere motiveret til at yde dit bedste, og det kan samtidig gøre turen mere tryg, og så kan du også lære af de andre samtidig.

Lyt til din krop

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at du altid lytter til din krop når du cykler. Hold pauser når du har brug for det, drik rigeligt med vand, og vær opmærksom på eventuelle smerter eller ubehag. 

Kør aldrig hvis det gør decideret ondt, og sørg altid for at have lidt penge eller dit kreditkort med dig så du kan købe en kildevand på tankstationen hvis du løber tør undervejs.