Belgisk sejr i det 76. 6-dagesløb i Gent. Hester nr. fem
Som ventet blev det verdens bedste 6-dagespar og hjemmebanefavoritterne Kenny De Ketele/Moreno De Pauw, der kunne hyldes som vindere, da den 76. udgave af 6-dagesløbet i Gent sluttede søndag.
Belgierne satte søndag en tyk streg under, at de var feltets stærkeste par, og sejrede hele to omgange foran de franske verdensmestre Benjamin Thomas/Morgan Kneisky. Hollænderne Wim Stroetinga/Yoeri Havik måtte nøjes med tredjepladsen, men de unge belgier Robbe Chys/Lindsay De Vylder blev nr. fire.
Danske Marc Hester viste løbet igennem stor form og styrke, men blev dog hæmmet af et voldsomt styrt på tredjedagen. Hester og tyske Christian Grasmann kom dig stærkt igen og blev nr. fem, dog elleve omgange efter De Ketele/De Pauw.
De var 13. gang at Hester kørte 6-dagesløbet i Gent. Hesters bedste placeting i Gent er en tredjeplads i 2011 med den nuværende verdensmester Morgan Kneisky. I 2014 blev det tll en fjerdeplads med Alex Rasmussen. Også i 2012 blev Hester nr. fire. Den gang var det med Lasse Norman kort efter Normans triumf med OL-guld i omnium i London.
Igen i 2017 var der udsolgt og fulde huse på tilskuerepladserne hver af de seks dage. 6-dageløbet i Gent er med den korte bane, på blot 167 meter, duften af pommes frites og masser af øl, noget helt specielt.
En række danskere har vundet i Gents 6-dagesløb. I 1981 vandt Gert Frank med Patrick Sercu, løbets 41 udgave. Igen i 1984 vandt Gert Frank, denne gang en ren dansk sejr hentet sammen med Hans-Henrik Ørsted. I 1992 vandt Jens Veggerby sammen med Etienne De Wilde. I 1999 sejrede Jimmi Madsen sammen med australske Scott McGrory. Veggervy/Madsen er sammen noteret for en andenpladser i 1995 og 1997, imens Madsen og Tayeb Braikia blev nr. tre i 1998. Den seneste rene danske sejr blev hentet i 1999 af Alex Rasmussen/Michael Mørkøv. Mørkøv har desuden også vundet i 2015 sammen med Iljo Keisse. Her var danskeren den eneste ikke-belgier på podiet.
Foto: Reinhardt.dk