BaneHistorieTopartikler

Bliver Niels Fredborg og Lars Brian Nielsens rekorder slået i 2017

En af de spændende elementer i danske banesport i 2017 er om Niels Fredborgs rekord i 200 meter på tid endelig bliver slået. Rekorden lyder på 10,35 sekunder, og blev sat i Mexico City i 1973. Danmarks to bedste sprintere Jakob Joensen og William Rimkratt-Milkowski har ambitioner om at slå både denne rekord samt også den danske rekord på dansk grund sat af Lars Brian Nielsen i 1995 på Ordrupbanen. Denne lyder på 10,643 sekunder. Lars Brian Nielsen satte rekorden i et forsøg på at blive udtaget til OL 1996 i Atlanta, hvilket dog ikke lykkedes.

Niels Fredborg tid fra 1973 var verdensrekord på dette tidspunkt, men blev aldrig anerkendt af den internationale cykelunion, der den blev taget med et håndholdt ur. Dette skabte naturligvis tvivl om tiden var korrekt, men Danmarks Cykle Union godkendte tiden.

Flere gange har Fredsborgs rekord været tæt på at blive slået. Kasper Jessen kørte i Moskva i 2005 i 10,355 sekunder. Jessen var syv gange danske mester i sprint fra 2004 til 2010 og altså i særklasse Danmarks bedste sprinter i denne periode. Lars Brian Nielsen, der var dansk mester hvert år  fra 1991 og til 1997, blev i Moskva i 2002 noteret for en tid på 10,36 sekunder.

Verdensrekorden indehaves af franske Francois Pervis, lyder på 9,347 sekunder og blev sat mexicanske Aguascalientes i 2013. Første rytter under 10 sekunder var canadiske Curt Harnett, der i colombianske Bogota i 1995 kørte i 9,865 sekunder.

I øvrigt satte Niels Fredborg den 19. oktober 1973 også dansk rekord i 500 meter på tid samt en verdensrekord i 1000 meter tid. Sidstnævnte lød på 1,04,49 og holdte indtil argentinske Ruchansky kørte i 1,04,225 min. 500 meter rekorden lyder på 27,50 sekunder og er stadig gældende. Den danske rekord på 1000 meter på tid har Lasse Norman. Denne satte han ved OL i London, hvor OL-vinderen kørte i 1:02,314 min.

Både Jakob Joensen og William Rimkratt-Milkowski er tilknyttet den internationale cykelunions sprinterskole i schweiziske Aigle, og skal i den kommende tid køre en række løb som forberedelse til årets EM i Portugal til juli. Måske ryger rekorderne allerede i løbet af sommeren?