Bane

Cavendish har fundet sin makker til Londons 6-dagesløb

Superstjerne Mark Cavendish har fundet sin makker til 6-dagesløbet i London, der skal afvikles den 24. til 29. oktober.

Makkeren bliver Peter Kennaugh. De to er begge vokset op på Isle of Man i den engelske kanal. Kennaugh har i en årrække været en del af det britiske banelandshold og blandt andet været med til at vinde OL-guld i holdforfølgelse i London 2012.

6-dagesløbet i London bliver det første professionelle af slagsen for Kennaugh. Dette skyldes primært at den 28-årige brite har været optaget af opgaver for Team Sky. Til den kommende sæson skifter briten dog til Bora-Hansgrohe, og har i den forbindelse fået mulighed for at køre 6-dagesløb.

“At køre mit første professionelle 6-dagesløb med en tredobbelt parløbsverdensmester og vinder af 30 etaper i Tour de France er ret vild”, udtaler Peter Kennaugh.

Cavendish viste søndag med en sjetteplads i det franske GP Isbergues at han er på vej tilbage ovenpå hans brud i skulderen efter et styrt i Tour de France.