ColoQuick-sejr i GP Herning 2021
Mads Østergaard Kristensen fra coloQuick vandt lørdag Formuepleje GP Herning 2021. ColoQuick-rytteren slog Magnus Bak Klaris fra Team CO:Play Giant i spurten på Torvet i Herning efter at de to havde kørt alene de sidste 23 km.
“Siden jeg som dreng begyndte at cykle har Grand Prix Herning altid stået som det største og ultimative drøm, og i dag står jeg med den største triumf i min karriere”, udtalte dagens vinder blandt andet efterfølgende.
Niklas Larsen fra Uno-X vandt spurten om tredjepladsen foran Nicolai Brøchner fra coloQuick og hollandske Elmar Reinders fra Riwal Cycling team.