Internationalt landevej

Cykellegende på besøg i Danmark

Turistorganisationen Cycling in Flanders har inviteret en af cykelhistoriens bedste endagesryttere, Johan Museeuw, til Danmark. Torsdag aften deltog CyclingWorld.dk i en middag i Viborg, hvor også cykellegenden deltog, og fortalte anekdoter fra din cykelkarriere. Fredag kører Museeuw et social ride, og lørdag deltager han i motionsløbet Hærvejen.

Inkarnerede cykelfans vil nok kende den belgiske cykelstjerne bedre under kælenavnet Flanderns Løve eller ”the Lion of Flanders”, og den titel har han gjort sig fortjent til gennem en lang karriere som professionel cykelrytter (1988-2004). Han har bl.a. vundet Paris-Tours (1993), Flandern Rundt (1993, 1995 og 1998), Amstel Gold Race (1994) og Paris-Roubaix (1996, 2000 og 2002). Herudover blev han verdensmester i landevejscykling i 1996. En overraskende sejr på en meget hård rute i Lugano.

Museums sejr i Paris-Roubaix i 2000 huske mange for at flamlænderen pegede på sit venstre ben, da han kørte over målstregen på cykelbanen i Roubaix. I 1998 styrtede Museeuw i Arenbergskoven i forbindelse med brostensløbet, og lægerne overvejede efterfølgende at amputere hans ben. Det skete heldigvis ikke.

Mange husker måske også Museeuw for dopingskandaler. I 2002 vandt belgieren en etape i det daværende Post Danmark Rundt til Kolding. En etape han vandt foran danske Jakob Piil og norske Kurt-Asle Arvesen. Senere har Museeuw indrømmet at han tog EPO i forbindelse med dit ophold i Danmark. Han blev siden idømt en karantæne som følge af hans indrømmelser.