Bane

Cykelunion skifter chefmekaniker

Danmarks Cykle Union (DCU) har skiftet chefmekaniker. Mads Severinsen, der har været DCUs chefmekaniker siden 2016, søger nye udfordringer.

“Det er et samspil af flere ting, der gør at jeg stopper. Men mest af alt er jeg ikke uddannet til de ting, jeg synes er spændende, og det vil jeg gøre nu. Derudover savner jeg rigtig meget at have sparring i min hverdag”, forklarer Mads Severinsen til CyclingWorld.dk.

Severinsen, der har været en del af en meget succesfuld periode med det danske banelandshold, starter i den kommende uge på Maskinmesterskolen.

Ny chefmekaniker er tidligere toprytter Kristian Kaimer Eriksen.