Dagbog fra indersiden af Tour de France: Danskerfest på Isola 2000
Danskerne Jens Krøyer og Glenn Smed har ansvaret for at opsætte og nedtage 2 km porten til alle etaper i Tour de France 2024. De to beretter her på CyclingWorld.dk om deres oplevelser i verdens største cykelløb.
Danskerfest på Isola 2000 (Dagbog fredag den 19. juli)
Vi vågnede til endnu en fantastisk udsigt, vi kom hertil hotellet i Roubion efter mørkets frembrud og det er lige overraskende hver morgen vi står op til dette scenarie i bjergene. Det er så flot. Vi starter med et godt solidt morgenmåltid og så havde vi ellers en god times tid til vores koordinater på Isola 2000. 19. etape og vi kørte i går aftes over Cime de la Bonette, som er dagens næstsidste bjerg. Det er her vi regnede med at Vingegaard hentede tid på Pogacar. Bjerget er 2800 m og over 2000 m er det at Jonas optager den tynde ilt bedre end de fleste og så regnede vi med at han også restituerer bedre til etapen og dermed igen kan tage tid. Men det er jo spådomme og måske ønsketænkning. Nu må vi se. I hvertfald har det været en kæmpe danskerfest på Isola 2000. Fuldstændig enestående oplevelse med flere hundrede danskere samlet lige før 2 km porten og lige så mange slovenere. Som etapen skred frem blev det vist klart for alle at dette års Tour De France skulle gå til Tadej Pogacar. Vi så Matteo Jorgenson først ved danskerporten, men bare 10 sekunder efter kom Pogacar. Vi stod helt stille, bukkede og løftede på hatten for vores tids bedste cykelrytter. Der er ikke andet og gøre, han får den i år og så må vi se hvad der sker næste år.
Kæmpe tillykke til Pogacar. Endnu et kæmpe tillykke til Jonas Vingegaard, tænk lige på hvor han var for tre måneder siden og nu ender han igen på podiet. Kæmpe respekt og hvor er der bare en vanvittig præstation den unge mand har leveret, Tak Jonas. Vi fik pakket sammen I fornuftig tid og glædede os til en halv fridag, men var dog ikke andet end lige kommet ud på evakuerings ruten før der kom en melding om brand i Ineos bussen. Det gav lidt ventetid, men vi har vænnet os til det efterhånden. Gendarmerne har her de sidste par dage været overvældet over de mange tilskuere og også den kæmpe karavane der bevæger sig rundt i landet. De har ikke rigtig haft styr på evakuerings ruten og det betød at vi først var fremme ved hotellet kl 21.30 og så blev det til en god middag på en lille italiensk restaurant sammen med chefen Alberto. Det er bare os tre, der er blevet på hotellet og det har igen bare været en rigtig hyggelig aften med god Italiensk mad og gode snakke.
Vi slutter med dagens limerick fra Nordigarden:
Konklusionen er klinkende klar
på et spørgsmål
som kun har et svar
om dette års vinder
blandt bjerge og tinder
slovenske Tadej Pogacar
Vi kunne ikke have sagt det bedre.
Adieu Krøyer & Smed