Danmark bedst i kvalifikationen i Minsk
Det danske 4000 meter hold bestående af Julius Johansen, Rasmus Lund, Lasse Norman og Frederik Rodenberg var med tiden 3:50,723 min bedst i kvalifikationen ved bane World Cup i hviderussiske Minsk. Danskerne var mere end to sekunder bedre end Italien, der var næstbedst.
Det danske hold kørte 1:02,773 sekunder på første kilometer, og var bedst hele vejen igennem. 15 hold deltog. I næste runde skal Danmark møde Schweiz, der var fjerdebedst med 3:54,111 minutter.